Hvilken kanin skal man købe?

Der findes mange sider hvor valget er sat op som valget mellem en han-kanin eller en hun-kanin.
Men der er flere ting end bare kønnet at tage stilling til inden man køber en kanin:

Plads:
Hvor stort et bur har man plads til?
Det nytter ikke at købe en stor Fransk Vædder hvis man kun har plads til et bur der er knap en meter langt og  dårlig nok en halv meter bredt.
Den vil dårligt kunne vende sig i sådan et bur!
Har man ikke så meget plads, så er det bedre at vælge en kanin af en mindre race.
Ikke ET ondt ord om de store kaniner, de er mindst ligeså dejlige som alle andre, de fylder bare meget.

Tempermentet:
Der er forskel på hvordan de forskellige racers temperment er. Man kan ligeså godt vælge en race der passer til ens eget temperment.
Nogle kan lide rolige, næsten lidt dovne kaniner mens andre kan bedere lide nogen der er mere livlige og måske lidt mere selvstændige.
Det er en god ide at spørge avlerne og ejere af de forskellige racer hvordan de synes racen er mht. temperment.
Det er ikke altid sikkert at avlerne ved hvor gode eller dårlige kælekaniner deres race er da de har dem som enten udstillings eller slagtedyr og ikke rigtig kæler med dem og går og snakker med dem. Der er stor forskel på avlere så spørg dig frem flere steder om muligt.
Man kan også prøve at finde nogen der har dem som kæledyr eller hopkaniner og spørge dem om hvordan de er at have på den måde.
Der er bestemt undtagelser for reglerne for de enkelte racer, men ofte er der alligevel et eller andet som går igen hos et flertal af dem.

Hvad skal kaninen bruges til?
Hermelinkaniner er ikke supergode slagtekaniner, mens belgiske kæmper ikke egner sig som hop-kaniner.
Blandingskaniner kan man ikke bruge til raceavl og raceudstilling, men kan være fine til kæl, hop eller som slagtekaniner.
Igen er det en god ide at spørge sig lidt frem. Det er ikke alle kaninracer der er lige gode kæledyr.
Min erfaring med feks. hvid land er at den er bedst som kødkanin; de får mange unger som vokser sig store rimeligt hurtigt, men de er ikke specielt venlige at omgåes, mens at dværgvædderne er fantastiske som kæledyr.

Køn:
Der *er* forskel på han- og hunkaniner. Jeg er ikke meget for at indrømme det, men det er der altså.

Hunkaninerne kan sagtens bruges som kælekaniner, man skal bare forvente at de kan være lidt stille eller ligefrem godt gnavne når de kommer i brunst, -især om foråret og sommeren.
Når de har den slags dage skal man lade dem være i fred. Det kan godt være svært at forklare mindre børn og de kan have svært ved at se om kaninen har en god eller dårlig dag.
Der er meget forskel på hvor sure brunstige hunkaniner kan være. Nogle bliver så sure at man risikere at blive bidt hvis man ikke passer på fingrene, andre bliver overhovedet ikke sure, men måske ligefrem ekstra kælene.
Desværre kan man ikke på forhånd vide om en hunkanin er en sur eller glad brunstkanin.
Det finder man først ud af når de bliver kønsmodne.
De kan også være meget beskyttende overfor deres unger. Det er kun godt, det betyder at de gider passe dem.

Hankaniner er stort set altid glade og parate til at snakke med deres ejer(e). Det eneste tidspunkt kan være sure er hvis man lugter af en anden hankanin, hvis de er syge eller hvis man blander sig for meget når de har en hunkanin på besøg til parring.
Der findes hanner som ikke endgang bliver sure over de ting.
De eneste to ting som jeg synes kan være irriterende ved hankaniner er at de kan være meget nærgående i forårsmånederne når de for alvor er i brunst og at de kan finde på at strinte hvis de kan lugte andre kaniner. -Især hvis de kan lugte andre hanner!
Men skal man kun have en enkelt kanin, så er strinteriet normalt ikke det store problem.
Hvis man søger en kælekanin til mindre børn vil jeg anbefale en hankanin da de er meget mere stabile og forudsigelige i deres væremåde end hunkaninerne.

Derfor har vi valgt dem vi har:
Vi har valgt dværg vædderen fordi den er en supergod kælekanin som også kan bruges til hop.
Den passer også godt i størrelsen til de bure vi havede plads til.
Vi går ikke selv til hop, men har solgt nogle af vores kaninunger til nogen der ville bruge dem til at gå til kaninhop med. Vi synes at hopkaninerne har et godt liv og vi ved at hop-folket stiller en stor ære i at komme med en velpasset kanin.

Vi har senere udvidet med løvehoveder. Tempermentsmæssigt ligger de lidt iden gale ende, men det arbejder vi på at få forbedret. Der er meget hermelin i mange af dem og det slår desværre ind imellem igennem på en uheldig måde på tempermentet.
Løverne er ikke altid lige imødekommende når man åbner buret. De trækker sig nogle gange eller protestere højlydt når man tager fat i dem for så at være fuldstændig søde og kælne når de først ER kommet ud. De har det også med at de "overdriver" når der sker dem noget. Bliver de forskrækkede eller bange er de langt mere tilbøjelige til at skrige end feks. dværgvædderne. Der er mere melodramatik og hysteri fra løvehovederne. Så længe de ikke bider eller angriber kan det godt have sin charme.

Løvevædderne er lidt et hyggeprojekt. Vi har ikke tænkt os at avle ret mange af dem, men det er sjovt med et kuld pjuskehoveder
med pletter en gang imellem. Løvevædderne er for øvrigt "bare" en dværgvædder med løvehovedmanke.